Gamle dyder skal redde os fra madspild

Madspild skal bekæmpes med gode gamle dyder og en større respekt for råvarerne, fastslår både fremtidsforskeren og specialisten.

”Benyt alle rester. Lad intet gå til spilde.” Sådan lød det fra Ingeborg Suhr, da hun i 1901 slog dørene op til Suhrs Husholdningsskole.

I 1900-tallet underviste den driftige foregangskvinde unge husmødre i køkkenets fornemmeste dyder. Dyder, der de seneste årtier er gået tabt, og siden er der løbet mange brugbare rester i åen. Tal fra Miljø- og fødevareministeriet vurderer, at der i Danmark årligt smides 700.000 tons mad ud, hvoraf halvdelen ingenting fejler.

Madspild er et stort samfundsproblem, som vi heldigvis er ved at gøre op med, ” lyder det fra fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

”Efter 2. Verdenskrig har vi kørt den logik, at jo mere jo bedre. Hele vækstparadigmet har handlet om, at man skal være en god forbruger for at holde hjulene i gang, og derfor har vi fået en brug- og-smid-væk-kultur, som vores samfund simpelthen ikke kan holde til.  Vi bliver nødt til at tænke meget mere cirkulært og udnytte verdens ressourcer bedre ” siger hun.

Det er Anne Marie Fogh Larsen helt enig i. Hun underviser til dagligt på Surhs Højskole, som Ingeborg Suhrs husholdningsskole i 2011 skiftede navn til.

”Vi har fået et fragmenteret forhold til vores fødevarer, og det skal vi i fællesskab lave om på. Både i produktionen, i detailhandlen og i vores husholdning. Og så skal vi have de gamle dyder og respekten for råvarerne tilbage, siger hun og forklarer, at vi på mange punkter har mistet respekten for det daglige brød. Både for dem, som har bagt det, men også for dem, som har sået, dyrket og passet de råvarer, der er i brødet.”

” Vi skal fokusere mere på køkkenfærdigheder og teknikker, så vi undgår at blive styret af opskrifter men i stedet tager udgangspunkt i de forskellige sæsoner og i de råvarer, vi har. Og så skal vi finde inspiration og motivation til den fælles madlavning – i familien, i vennegruppen og i nabocirklen, ” fastslår hun.

Heldigvis er viljen stor hos mange, mener fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og forklarer, at der efter finanskrisen opstod en nøjsomhedstrend, som hele tiden vokser.

”Men der skal endnu flere med, hvis vi for alvor skal ændre noget. Derfor er det vigtigt, at det ikke kun bliver trendy men også nemt at mindske madspild. Vi skal lære af de gamle dyder, hvor vi brugte alting op, og vi skal blive bedre til at dele med hinanden”

“Men virksomhederne skal også tydeliggøre, at de vil gøre en forskel i stedet for at overproducere og bagefter brænde eller smider store mængder mad og produkter ud, ”
siger hun.
Sidst men ikke mindst skal der være en bred politisk opbakning, hvis det hele skal lykkedes:

”Der skal slækkes på fødevareregler og momsregler, så vi ikke støder mod muren, hver gang vi vil dele vores mad med hinanden. Jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal lykkedes at få vendt tendensen. Men det kommer til at tage tid og vilje,” siger Liselotte Lyngsø.