Vi nærmer os Earth Overshoot Day med hastige skridt – dagen, hvor vi har brugt flere ressourcer, end kloden kan genskabe på et år. Her kan du se, hvor mange af klodens ressourcer du bruger på et år.

Vores forbrug er for højt.

Det er desværre den barske sandhed. Vi forbruger flere ressourcer, end kloden kan nå at genskabe på et år.

Faktisk har vi allerede opbrugt et helt års ressourcer den 29. juli. Her rammer vi den såkaldte Earth Overshoot Day.

Vi bruger 1,75 jordklode om året

Hvis vi skulle have dækket vores forbrug, ville det kræve 1,75 jordklode. Men det er kun, hvis vi kigger på gennemsnittet for hele verden.

I Danmark udleder vi langt mere CO2 end en person fra Malawi eller Etiopien.

Hvis hele Jordens befolkning havde et forbrug, der svarede til det danske, ville vi allerede have opbrugt et års ressourcer den 29. marts.

Hvor mange ressourcer bruger du?

Men hvor meget bidrager du til det danske forbrug, og hvornår er din personlige Earth Overshoot Day?

Organisationen Global Footprint Network har kreeret en beregner, hvor du indtaster oplysninger om dig selv – hvor meget du rejser, hvad du spiser, og hvilken boligform du bor i. På baggrund af de indtastede oplysninger får du vist, hvornår du rammer din personlige Earth Overshoot Day.

Prøv selv beregneren her.

Du kan gøre en forskel

For at udnytte klodens ressourcer bedre skabte Folkekirkens Nødhjælp Wefood i 2016. En butik, der udelukkende sælger overskudsmad, som intet fejler, men som havde kurs mod skraldespanden.

I dag driver vi fem Wefood-butikker i København og Aarhus, som tilsammen reddede fra 173 tons mad fra skraldespanden.

Planen er at åbne endnu flere Wefood-butikker i fremtiden.

Bliv frivillig i en af vores butikker eller støt kampen mod madspild ved at handle i en af Wefood-butikkerne.

Bliv frivillig i Wefood
Find din Wefood-butik